Voersåroret 

Danmarks bedst bevarede sideror fra vikingetiden

Det unikke ror vidner om liv på den nordjyske østkyst allerede i vikingetiden. Derudover fortæller det om imponerende ingeniørkundskab, og trækker tråde til det verdensberømte Bayeuxtapet. Nu er rorets udstilling blevet opdateret med hjælp fra Spar Nord Fonden. 

Voersårorets rejser

I vikingetiden blev roret brugt til at styre et handelsskib, der måske sejlede mellem Danmark, Norge og Sverige. På et tidspunkt endte roret på havbunden, hvor det lå skjult i 1.000 år. Roret har været dækket af sand på havbunden, hvilket er vigtigt, fordi det har bevaret roret naturligt.

En dag i forsommeren 1958 fik fiskeskipper Riis Sørensen fra Læsø under fiskeri omkring 2 km. ud fra Voerså en stor trægenstand i trawlet. Fiskeren kunne godt se, at det ikke bare var et stykke drivtømmer, og tog derfor genstanden med på land. Efter nogle dage på Læsø blev det sendt til Bangsbomuseet (nu Kystmuseet Bangsbo) som en gave. Her blev det klart, at der var tale om et særdeles velbevaret eksemplar af et sideror fra vikingetiden. Roret blev dateret til midten af 900-tallet, hvor Harald Blåtand og Knud den Store gjorde krav på Danmark og Norge.

Voersåroerets rejse fra Læsø til Bangsbo, er kun en lille del af rorets samlede eventyr. I 1980 var roret både i London og New York. Her var det en del af udstillinger på henholdvis British Museum og Metropolitan Museum.

I 2006 skulle roret igen udlånes. Denne gang til Nationalmuseet i København og derefter til Bayeux i Normandiet. Begge steder skulle roret udstilles sammen med Bayeuxtapetet, som er et 70 meter langt vægtæppe, der fortæller om striden om den engelske krone. Voersåroret skulle udstilles sammen med med Bayeuxtapetet, fordi det samme type sideror er afbilledet på tapetet.

Efter de mange og lange rejser kom Voersåroret hjem igen. Roret genindtog dets blivende plads i Ellingåskibshallen på Kystmuseet Bangsbo, hvor det har var udstillet i mange år. Men med nye tider kom nye bekymringer om rorets sikkerhed. Derfor har roret nu fået ny ophængning, som beskytter roret, og formidler dets historie bedre. Rorets nye ophængning er blevet mulig med støtte fra Spar Nord Fonden.

BAYEUXTAPETET

Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og 0,5 m højt billedtæppe, der er broderet på hørlærred med uldtråd i otte farver. Det fremstiller den normanniske hertug Vilhelms erobring af England med Slaget ved Hastings i 1066 samt dele af historien før slaget.

Denstoredanske.lex.dk

Hvor er skibet?

Da man fandt roret, og identificerede det som et sideror fra vikingetiden, opstod der stor interesse for at finde det dertilhørende vikingeskib. Og der blev også ydet en stor indsats. Men på trods af flere forsøg, hvor man dykkede i området ud for Voerså har man aldrig fundet skibet. Måske ligger det stadig under sandet ud for Voerså.

Ellingåskibet

Voersåroret er udstillet i Ellingåskibshallen. De to genstande vidner nemlig om aktivitet og liv i området allerede i vikingetiden og frem til den tidlige middelalder. Ellingåskibet blev fundet i Elling Å nord for Frederikshavn, og er blevet dateret til 1163. Vi kalder også skibet for ”vikingeskibet fra middelalderen”, fordi det deler meget af dets byggeteknik, med den som vi kender fra vikingetiden. Det viser derfor helt unikt udviklingen af byggeteknikken fra vikingetiden til den tidlige middelalder. Ellingåskibets sideror blev aldrig fundet. Men Voersåroret er et tilsvarende ror, og derfor en fantastisk genstand at kunne udstille sammen med skibet.

Et vidne om liv

Før der fandtes vej- og broforbindelser, flyruter, internet og telekommunikation i Skandinavien foregik alt kontakt mellem landene gennem søvejene. Uanset om et skib var lastet med krigsfolk eller handelsvarer, og medbragte krig eller fred, har søvejen gjort det muligt.

På den måde har Danmark, Norge og Sverige været forbundet i længere tid end vi har haft skriftlige kilder. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Voersåroret er blevet fundet i Kattegat, der var centrum for Skandinaviens skibstrafik i mange hundrede år. 

Hertil har vi kirkerne i Flade og Elling, som begge er fra 1200-tallet mens Bangsbo herregård, kan dateres til 1364. Herudover kan Strandbyskatten, som er en sølvskat dateres til ca. år 990. Det er omtrent samme periode som Voersåroret, hvilket peger på liv i området allerede i den sene vikingetid og ind den tidlige middelalder.