Marinarkæologisk udstilling på Kystmuseet Bangsbo
Jylland du er hovedlandet
Højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klitter, sandet
løfter sig i bjerges sted
Østersø og Nordhavs vand
Favnes over Skagen strand.
H.C. Andersen
Så fint kan naturen i den nordligste del af Jylland beskrives. Området fra vestkysten til Skagens gren og videre ned i Kattegat har gennem tiderne, og ikke uden grund, været frygtet af de søfarende. Landet ligger lavt, hvilket betyder lave kystlinjer, strømmen er stærk og der var ikke meget lys over land på de lange øde strækninger. Dette har betydet, at der er forlist og strandet skibe i tusindvis på denne strækning. Men hvad der var skidt for de søfarende; det var godt for lokalbefolkningen.
Livet i Skagen og omegn var hårdt. Hver dag kæmpede man for sin overlevelse. Jorden var mager og hvis man var fisker, som de fleste, så skulle man kæmpe mod havets rasen. I slutningen af 1500-tallet blev Skagens området hærget af storme og oversvømmelser. I starten af 1600-tallet kom der en nedgang i fiskeriet, livet var hårdt for den lokale.
Her kom de mange strandinger belejligt, da de bragte velstand til de fattige egne. Der var gode penge at tjene på at ophugge strandende skibe, men også på auktioner af strandingsgods. Da Det Grå Fyr bliver etableret i 1858 efter påbud af det kongelige danske fyrvæsen, så kan man se en mærkbar nedgang i indtjeningen for lokalbefolkningen i Skagen.
Sejlruten fra Skagerrak og videre ind i Kattegat er en af verdens mest befærdede sejlruter, hvor flere end 60.000 skibe passerer årligt jævnført med 25.000 for Suezkanalen. Dette er selvfølgelig nutidige tal, men det siger noget om hvor vigtig denne sejlrute har været og er for den globale handel og transport.
Den nye Marinarkæologiske udstilling tager udgangspunkt i fire strandinger, De to Svenske Orlogsskibe Spes og Öland, Den Engelske Fregat Crescent og det Russiske Orlogskib Perwoy. Udstillingen skildrer de dramatiske strandinger, det marinarkæologiske virke, samt de genstande, der er blevet bjærget.
Når skibene strandede, så var det store værdier, der landede i de fattige kystegne, og der blev bjærget så meget gods som muligt, der blev solgt på auktion, ligesom selve vraget blev hugget op og solgt som skrot – eller genbrug.
Med tiden begyndte man også med dykkerapparater at bjærge først og fremmest metaller fra vragene, der kunne sælges som gammelt jern.
Efterhånden fik fritidsdykkere også mulighed for at dykke ned i havets dyb og opleve mystikken og historien, der omgiver de mange gamle vrag, ligesom staten og museer begyndte at interessere sig for vragene og at foretage marinarkæologiske undersøgelser og udgravninger.
