



Museumsdirektør, Nordjyllands Kystmusem
Forestil dig en hverdag som museumsdirektør, hvor din vigtigste opgave er at sætte retning og skabe udvikling og sammenhæng for et fusionsmuseum, der er på vej ind i en markant nyudvikling.
Nordjyllands Kystmuseum søger en ny direktør. Direktørens første store opgave bliver at udvikle en ny strategi, der skal skabe en nordjysk udgave af fremtidens museum. Strategiarbejdet vil ske i et tæt samarbejde med museets nytiltrådte bestyrelse, der lægger vægt på nøgleord som relevans, faglighed, værtskab og forretning.
Vi leder efter en idérig, udviklingsorienteret og modig museumsdirektør med faglig indsigt, organisatorisk overblik, empati, økonomisk forståelse samt ledelsesmæssig gennemslagskraft og sans for at afslutte.
Den nye museumsdirektør skal have en relevant faglig baggrund, fx som historiker eller lignende. Der vil blive lagt vægt på ansøgers personlighed og drive samt vedkommendes faglige og forskningsmæssige kvalifikationer. Vi ønsker en museumsdirektør, der har erfaring med museumsdrift samt flair for formidling og kommunikation, ligesom der vil blive lagt vægt på evnen til at indgå i samspillet med bestyrelse og interessenter samt interesse for den egn og historie, som museet er rundet af.
Du vil få mulighed for at sætte et markant aftryk på museets langsigtede udvikling, som skal sætte nye standarder for, hvad et museum kan tilbyde. Du skal samarbejde med en ambitiøs bestyrelse og vil kunne trække på en bestyrelsesformand med betydelig erfaring fra flere museer.
Bestyrelsen er indstillet på, at nyudvikling og lederskifte vil medføre nye arbejdsformer og normer, og vi er er parate til at støtte dig i at videreudvikle dine lederkompetencer i jobbet.
Læs den fulde job- og personprofil, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Museumsvært søges til den lille Landhandel i Sæby
Kystmuseet har en hyggelig lille landhandel i Konsul Ørums Gård i Sæby, hvor vores gæster kan opleve historiens vingesus med mulighed for at købe kvalitetsvarer fra "gamle dage". Det kan være kandis, friskmalet kaffe, te, kvalitetschokolade, træskeer, børster, sæbe etc. I julemåneden vil der også være udvalgte julevarer i sortimentet.
Vi oplever stor interesse med mange besøgende i landhandlen, så vi får derfor brug for ekstra bemanding særligt i sommerferien.
Vi leder efter en smilende, udadvendt person, som har tid og lyst til at være museumsvært for gæsterne samt spille rollen som købmand m/k i den lille købmandsbutik iført tøj, som matcher tidsperioden.
Der er kun tale om nogle få timer om lørdagen i museets åbningstid i ydersæsonen, med mulighed for mange flere timer i skoleferierne.
Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning med nogle linjer om dig selv og et billede til info@kystmuseet.dk
Jobsamtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Nordjyllands Kystmuseum søger afløsere
Har du lyst til at arbejde på ét af Nordjyllands mest spændende museer, og trives du med at have mange bolde i luften, så læs endelig videre! Nordjyllands Kystmuseum søger afløsere med masser af gåpåmod til at arbejde i frontdesk på Kystmuseets afdelinger i Skagen, Frederikshavn og/eller Sæby.
Da Nordjyllands Kystmuseum oplever et stigende antal museumsgæster, så søger vi nu udadvendte og servicemindede afløsere til at servicere Kystmuseets gæster i særdeleshed i sommerferien, hvor der bliver ekstra travlt med mange aktiviteter og glade sommergæster.
De primære opgaver består i billet- og cafésalg samt i at informere gæsterne om Kystmuseets udstillinger og aktiviteter. Herudover vil der være ad hoc opgaver i form af løbende rengøring, oprydning samt opfyldning af varer, brochurer etc.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Er selvstændig med en positiv tilgang samt et stort gåpåmod
- Er i gang med/ har afsluttet en relevant uddannelse
- Har interesse for kyst- og kulturhistorie
- Er god til mundtlig formidling på engelsk og gerne tysk.
- Er serviceminded til fingerspidserne, mødestabil og fleksibel
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen har et varieret timeantal og arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage og/eller i weekender.
Ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Salgs- og marketingchef Maria Groes Eldh per mail mge@kystmuseet.dk
Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning til Maria Groes Eldh per mail. Ansøgningen skal være os i hænde snarest muligt.
Jobsamtaler afholdes løbende med sigte på opstart snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
