
Papirværksted – sjov og kreativ hygge på museet!
Kom og vær med til at bygge små huse, bondegårde med dyr, biler og meget mere – alt sammen lavet af papir og pap!
Du kan også klippe påklædningsdukker ud og designe tøj til dem. Måske laver du en hel tøjkollektion og viser den frem i et modeshow i museets grønne dukketeater?
Museets formidler fortæller spændende historier og viser gammelt legetøj frem – blandt andet en sjov påklædningsdukke og det flotte blå Pegasus-teater fra museets samling.
Vi har alle materialer klar. Arrangementet er for Kystmuseets betalende gæster, og børn skal være i følgeskab med en voksen.
For børn fra ca. 6 år og opefter – og voksne må gerne være med og hjælpe.
Tidspunkt: 11:00-15:00
Sted: For børn, Sæby