Månedens historie - De uønskede

Indtil for ganske få årtier siden blev tusindvis af danskere stemplet som uønskede i samfundet med prædikatet minusmenneske, tåbe, idiot eller åndssvag. Fælles for disse mange mennesker og medborgere var, at de med deres adfærd afveg fra hvad der generelt blev defineret som normalt.

For at skåne de ”normale” borgere blev de uønskede gennem 100 år gemt væk ofte ufrivilligt og uden retssikkerhed af nogen art på store anstalter rundt omkring i landet, hvor de ofte tilbragte resten af deres liv uden kontakt til egen familie eller resten af samfundet. 

Hvem var disse ”uønskede”? Det var mænd og kvinder, der eksempelvis var født med et fysisk eller psykisk handicap, som måske havde et iltert temperament, og som ofte havde svært ved at lære og læse, da de som regel kom fra fattige og dårlige kår. Der var også flere i grupperingen af uønskede, som var lidt for seksuelt aktive og som måske havde svært ved indordne sig generelt. For mange var det ofte en ubetydelig forseelse, der førte til at de blev stemplet for livet.

Var man først blevet stemplet som uønsket og institutionaliseret på én af de Kellerske anstalter, så havde man ingen borgerrettigheder eller fundamental retssikkerhed. Lægernes ord var lov, og det blev ikke udfordret i retssystemet, hvis de uønskede skulle formaste sig til at prøve at få deres frihed igen.    

For mange var den eneste udvej at lade sig kastrere eller sterilisere mod så til gengæld at få deres frihed igen. Det var nemlig altafgørende, at de uønskede ikke gav deres defekte gener videre til næste generation. 

I marts måned kaster vi lys over nogle gribende skæbnefortællinger, som indtil nu har været gemt og glemt i danmarkshistorien.   

Arrangementet er gratis for museets gæster. 

(Billedet viser et børneasyl, og det er lånt fra Dansk Forsorghistorisk Museum.)