
ULDENS DAG - for børn
Har du nogensinde rørt ved uvasket uld og ved du, hvordan det laves til garn? Gennem mange århundreder har mennesker brugt uld til at holde sig varme - og nu får du mulighed for at opleve hele bearbejdningen af den rå uld til det færdige garn.
I sommerferien inviterer Kystmuseet forældre, bedsteforældre samt deres store og små lam til en spændende og sjov aktivitetsdag i uldens tegn. Her skal vi sammen vaske den rå uld, kæmme den blød og fin og så forvandler vi den til garn på en magisk spinderok.
Hvis de små lam vil lære at strikke, så giver museets kreative medarbejdere en fin introduktion til det.
Sidst men ikke mindst så kan I gå på opdagelse i museets historiske fiskerhuse og se, hvor mange ting som man før i tiden har brugt til uld og garn.
Velkommen til Uldens dag på Kystmuseet!
Arrangementet er for museets gæster, og børn skal være i følgeskab med en voksen.
Tidspunkt: 11:00-14:00
Sted: For børn, Skagen, Nyheder