Det følgende er en beskrivelse af de temaforløb der tilbydes på Kystmuseet Sæby. Vælg et forløb og udfyld "forespørgsel på omvisning". Under feltet "andet" skriver du/I, hvilket tema der ønskes. Hvis der ønskes andre forløb skrives det også i feltet "andet".


Historisk temaforløb: Skolelivet i gamle dage

Sæby Museum har skolehistorie som et af vores særlige forskningsområder og vil derfor gerne formidle historien om skolen op gennem tiden til nutidens skolebørn. Museet tilbyder således et undervisningsforløb, hvor børnene kan opleve skolen og undervisningen i "gamle dage". De vil sidde ved bænkene i den gamle skolestue og prøve at skrive på tavler med grifler osv.

  • Varighed: 45 min.
  • Pris: 550 kr.
  • Deltager antal: max. Ca. 25.
  • Klassetrin: Indskoling og mellemtrin. Formidlingen tilpasses elevernes klassetrin.
  • Tidsperiode: Kan bestilles hele året

Historisk temaforløb: Sæby i middelalderen

Dette historiske temaforløb tager eleverne tilbage til middelalderen i Sæby. Inden besøget på museet, skal eleverne løse opgaver om middelalderen og læse historien om fiskerdrengen Andreas og hans dilemma. Temaforløbet slutter med et besøg på museet, hvor man taler om elevernes valg i Andreas' dilemma. Herefter får eleverne en rundvisning i Sæbys gader og på museet med middelalderen som fokus. 

Ved bestilling af forløbet får i tilsendt undervisningsmaterialet med opgaver og historierne om fiskerdrengen Andreas, der skal læses og løses inden i kommer på museet. 

  • Varighed: ca. 2 timer. 
  • Pris: 700 kr. pr. klasse.
  • Deltager antal: max. Ca. 25.
  • Klassetrin: Mellemtrin og udskoling
  • Tidsperiode: Kan bestilles hele året

Historisk temaforløb: Byvandring i Sæby

Kystmuseet Sæby tilbyder skoleklasser en byvandring i Sæby. På turen følger vi Sæbys udvikling fra middelalderkøbstad frem til i dag.

Vi vil kigge på huse fra forskellige perioder og tale om, hvordan man kan tidsbestemme et hus. Ligeledes ser vi på, hvad det var for materialer, man byggede i til forskellige tider, hvad det var for kvaliteter, man gerne fremhævede i husene, og hvordan arkitekturen har udviklet sig gennem århundrederne, og stadig sætter sit præg på Sæby i dag.

  • Varighed: ca. 1 time. 
  • Pris: 700 kr. pr. klasse.
  • Deltager antal: max. Ca. 25.
  • Klassetrin: Mellemtrin og udskoling
  • Tidsperiode: Kan bestilles hele året