|
|
|
 
 
Dato: 27-05-19

Skagen: offentlig omvisning

Livet i Skagen for 200 år siden

Kom med på museets spændende omvisning der giver et levende indtryk af livet i Skagen for omkring 200 år siden, hvor fiskeri og dramatiske redningsaktioner var en del af dagligdagen.
Der fortælles om de børnerige familier, som boede tæt sammen i små sorttjærede træhuse med stråtage. På omvisningen besøges museets huse:
Den fattige og Den rige fiskers ydmyge boliger. Redningsstation, hvor man kan komme helt tæt på en original redningsbåd. Mindehallen, med fotografier af de modige og selvopofrende redningsmænd.
Tidspunkt: mandage og fredage kl. 13:00-14:00