Dato: 08-10-19

I dag udgiver Kystmuseet den store bog om Frederikshavn Havn

Bogen, der er støttet Frederikshavn Havn og Spar Nord, blev udgivet ved en reception på havnekontoret, med taler af havnens bestyrelsesformand, borgmesteren og forfatteren.


Gennem 304 sider fortæller Hans Munk Pedersen havnens historie fra de første tanker om at anlægge havn ved fiskerlejet Fladstrand frem til den nyeste havneudvidelse, der netop er taget i brug. Havnen har altid været af stor betydning for Frederikshavn og omdrejningspunktet for byens udvikling.
Byen opstod omkring de gode sejladsforhold og den sikre naturhavn, der både i krig og fredstid skabte liv, arbejde og udvikling i byen.
Bogen er rigt illustreret med billeder fra Kystmuseets arkiv og sælges i museets kiosker og den lokale boghandel.

Siden blev udskrevet fra: https://www.kystmuseet.dk/vis/nyhed/i-dag-udgiver-kystmuseet-den-store-bog-om-frederikshavn-havn/ Udskrevet kl. 00:02 - torsdag d. 17. oktober 2019