|
|
|
 
 

IKON - et Interregionalt Kultur Oplevelses Netværk

Nordjyllands Kystmuseum har deltaget sammen med museer og universiteter i Nordjylland, Vestsverige og Sydnorge i et stort samarbejde om historieformidling og kulturoplevelser omkring Kattegat - Skagerrak.

Se mere på: www.ikon-eu.org

Projekter

Nordjyllands Kystmuseum har deltaget i flere grupper under IKON, med to projekter, der arbejdede med temaet "Borge, Slotte & Herregårde" og to projekter i temaet "Havet som forener".

IKON fakta

IKONprojektet hører under EUs Interreg IVA program, Kattegat-Skagerrak, som er et af EUs strukturfondprogrammer for grænseoverskridende samarbejde.

IKON er en forkortelse for Interregionalt Kultur Oplevelses Netværk, og består af et samarbejde mellem 48 museer, universiteter, regioner og kommuner i Nordjylland; Vestsverige og Sydnorge.

IKONprojektet har som sit mål at fremme økonomisk holdbar vækst. Målet skal nås ved at øge antallet af besøgende i området via udvikling af vidensbaserede kulturelle oplevelser.

IKONprojektet har tre overordnede temaer med titlerne "Havet som forener", Borge, Slotte & Herregårde", og "Horisonter". Første tema fokuserer på det fælles hav og kulturelle oplevelser i forbindelse hermed, næste tema er på borge, slotte og herregårde som besøgsmål og historiske forbindelsesled mellem landene, og temaet Horisonter fokuserer på kunsthistorie og ser på nye måder at formidle de mange kunstnere og kunstnerkolonier rundt om Kattegat-Skagerrak.

IKONprojektets samlede budget er cirka 8 milloner Euro, og projektet strakte sig over en treårig periode frea 2009 - 2012.