
Juleværksted for børn
Museets formidler har lavet flere forskellige skabeloner, nemme og svære, til fine julehjerter.
I vores hyggelige aktivitetsrum kan fingernemme i alle aldre prøve kræfter med flettede hjerter, kræmmerhuse og kravlenisser. Der er flotte skabeloner til hjerterne - også nogle af de lidt svære, hvis du er klar til en udfordring! Samtidig kan du måske blive lidt klogere på vores traditionelle juletræspynt. Der ligger glanspapir, karton, klippeark og værktøj klar til brug.
Har du fået nok af juleklip, så kan du slappe af i det hyggelige læsehjørne med en julehistorie om Troldepus eller Nisseole .
Tidspunkt: 11:00-15:00
Sted: Arrangementer, For børn, Sæby