Dato: 11-06-18

SKAGEN: Hansa og Englandsfiskeriet er rammne for korsang med Gasterne

Både onsdag d. 20. og lørdag d. 23. er der koncert med Gasterne med Englandsfiskeriet som tema


Til onsdagens koncert både synges og fortælles der om Englandsfiskeriet. I 1920’erne tog skagboerne på fiskeri i Nordsøen og landede deres fangst i engelske havne. Der kunne tjenes gode penge, men hvis stormen rasede, var prisen høj. Nogle blev hængende i Grimsby og Hull, hvor de stiftede familie, andre vendte hjem som helte med gaver til familien – og ikke så få forsvandt på søen, når kutterne forliste. Foredraget er af Hans Nielsen fra Lokalhistorisk Arkiv Skagen. Gasterne synger sange fra perioden i mellem foredraget.
Billetten kan købes på Kystmuseets afdeling i Skagen, P.K. Nielsensvej 8-10, og inkluderer fortælling, koncert, en sandwich, et glas vin.Tidspunkt: onsdag 20. juni kl: 19:30-21:30Pris: Billetterne koster 100,- og sælges fra museet fra 1. juni.

Lørdagens koncert finder sted kl. 12.00 på dækket af museets snurrevodskutter, Hansa i Skagen havn, og er ganske gratis. Her er sangene også inspireret af englandsfiskeriet.

Siden blev udskrevet fra: http://www.kystmuseet.dk/vis/nyhed/skagen-hansa-og-englandsfiskeriet-er-rammne-for-korsang-med-gasterne/ Udskrevet kl. 17:49 - mandag d. 17. december 2018