|
|
|
 
 
Dato: 28-01-18

SÆBY: Gamle Sæbyfilm.

I januar dykker vi en søndag eftermiddag igen ned i Sæbys gamle filmskat.


 I Kystmuseets arkiver findes der en række gamle film, der i levende billeder giver et interessant og til tider morsomt tilbageblik på byen som den så ud og gennem de øjne, der dengang forevigede den på film. Museet har gennem de sidste par år haft stor tilslutning til de arrangementer, hvor der har været vist film fra det gamle Sæby. Der har både været stor interesse for de helt gamle film, fra dengang hvor tiden var en helt anden, men også for de nyere film fra f.eks. 70érne, hvor man kan genkende byen og de personer- måske sig selv- der optræder i filmene. Der har tidligere været vist film, der handlede om turismen i Sæby og fra byens købstadsjubilæum. Denne gang vises film fra nogle af de store virksomheder, der kom til at præge Sæby igennem 1900-tallet, som f.eks. slagteriet og byens jernstøberi. Filmene vises i Retfærdigheden, Algade 14 og den hyggelige eftermiddag indeholder udover et nostalgisk filmtilbageblik også en kop kaffe med hjemmelavet æblekage for kun 50 kr. SÆBY: Søndag d. 28. Kl. 15.00