|
|
|
 
 
Dato: 11-09-17

Sæby: Børnekulturnat

Kystmuseet er med, og holder åbent hele aftenen på børnekulturnatten i Sæby.


Er I til gys, bøger, teater, flagermus, musik, historie eller snobrød? Så kom til Børnekulturnat Sæby fredag 22. september kl. 17-21. Alle aktiviteter er gratis, og lavet specielt til børn og familier.
Kystmuseet i Sæby er med, og holder åbent hele aftenen, hvor du kan kigge dig omkring i skumringstimen, og se, om der virkelig gemmer sig spøgelser i krogene i det gamle hus.
Aftenens øvrige program:
17.00: Åbning på Torvet
17.05: Koncert med Musikskolen på Torvet
17.30: Piratsange, fight og drillerier ved Sæby Scenen ved Fiskerstien
17.30: Rettergang på Retfærdigheden
18.00: Piratsange, fight og drillerier ved Sæby Scenen ved Fiskerstien
18.30: Piratsange, fight og drillerier ved Sæby Scenen ved Fiskerstien
18.30: Rettergang på Retfærdigheden
19.00: Piratsange, fight og drillerier ved Sæby Scenen ved Fiskerstien
19.30: Rettergang på Retfærdigheden
19.30: Piratsange, fight og drillerier ved Sæby Scenen ved Fiskerstien
20.00: Gå på ravjagt med Ravsliberen – mødested: butikken Algade 12 A
20.00: Piratsange, fight og drillerier ved Sæby Scenen ved Fiskerstien
20.30: Fælles fakkeloptog til Torvet
20.45. Fællessang på Torvet
21.00: Godnat og tak for denne gang

Hele aftenen kan du:
• Blive ansigtsmalet og fiske en bog på Sæby Bibliotek, Rådhuspladsen 1.
• Besøge Kystmuseet Sæby, Algade 4, og se, om der virkelig gemmer sig
spøgelser i de mørke kroge i det gamle hus. Eller hvad med at designe dit eget våbenskjold!
• Komme og møde nattens dyr eller prøve en batdetektor eller hænge på hovedet som en flagermus sammen med Junior Ranger og Naturvejlederen i
Pindborggade ved åen.
• Komme forbi Ousen Spejderne ved Rolykkevej 6 og opleve noget af det en spejder bruger sin tid på: snobrødsbagning, raftebygning, optræden med
ildkugler og meget mere.
• Købe lækker mad hos Slagter Tranholm, Vestergade 32
• Tage hestevognen langs Kulturruten