|
|
|
 
 
Dato: 17-04-18

Der blev skudt løs på Kystmuseet

Sæby Fotoklub har været på jagt efter nye motiver på Kystmuseet


Sæby Fotoklub har afholdt en klubaften på Kystmuseet i Sæby. Her kunne de gå på jagt med kameraet efter nye motiver. Med fotoklubbens kreative fotografiske øje kom der mange spændende nye motiver frem, og små detaljer, der blev fanget af linserne.
Det tekniske udstyr og fotografernes evner indenfor lyssætning og fototeknik resulterede i en lang række rigtig gode billeder af museets udstillinger, bygninger og genstande som man ikke bare sådan lige fanger med et hurtigt Snap med mobiltelefonen eller lommekameraet.
Det næste samarbejdet mellem museet og fotoklubben bliver en Før/Nu-udstilling, hvor fotograferne først går på jagt efter gode motiver i museets samling af gamle fotos, for derefter at finde samme motiv ude i nutidens bybillede.