|
|
|
 
 
Dato: 06-04-18

Bunkerost

Nyt liv og lugt i bunker på Bangsbo Fort


Ingstrup Mejeri var i februar på Bangsbo Fort sammen med Fødevaremyndighederne for et kigge på en bunker til brug som ostelager. Bunkeren opnåede  godkendelse til lagring af ost, og Kystmuseet kan nu gå i gang med at lave de få tiltag, der skal gøres i bunkeren, for at lave den om fra mandskabsbunker til ostebunker. Der bliver tale om en jubilæumsost i anledning af Frederikshavns købstadsjubilæum 2018. Osten ankommer til lagring  på fortet i april, hvor den de efterfølgende måneder vil ligge og modnes, så den bliver klar til jubilæet i september.