|
|
|
 
 
Dato: 25-04-17

Befrielses- arrangement i på Kystmuseets afdelinger i Frederikshavn torsdag den 4. maj kl. 13.00

På 72-års dagen for BBC’s bekendtgørelse af den tyske kapitulation i Danmark er der mulighed for at deltage i et helt unikt befrielsesarrangement i Frederikshavn.


Kystmuseet i Frederikshavn, KulturarvNord, Restaurant Møllehuset i Bangsbo og Klub NORDJYSKE har sammensat et program, så medlemmer af Klub NORDJYSKE har mulighed for at komme på guidet rundvisning på Modstandsmuseet på Bangsbo ved museumsinspektør Henrik Gjøde Nielsen og på guidet rundvisning på Bangsbo Fort ved museumsformidler Kenneth Kristensen. Arrangementets deltagere vil være delt op i to hold, hvor det ene begynder på Modstandsmuseet, og det andet begynder ved Bangsbo Fort, begge kl. 13.00. Kl. ca. 14.00 bytter holdene – der er ca. fem minutters kørsel i egen bil mellem de to steder – og ca. kl. 15.30 er der kaffe og kage for alle deltagere i Restaurant Møllehuset. Her vil Henrik Gjøde Nielsen fortælle sandfærdige røverhistorier. Der er begrænset antal billetter. Billet kan købes på www.klubnordjyske.dk/befr