|
|
|
 
 

Marinarkæologi

Marinarkæologi

Museet har siden begyndelsen af 1950`erne arbejdet med havfund fra de nordjyske farvande. Nogle af museets væsentligste genstande er også havopfiskede, bl.a. Voersåroret og Ellingåskibet.

I den marinarkæologiske afdeling ses en lang række genstande fra det engelske orlogsskib HMS Crescent, som forliste ud for Mårup kirke den 4. december 1808 i en stærk storm. Vraget af HMS Crescent har gennem mange år været genstand for flere bjærgninger, hvor der er taget adskillige genstande op.

Det formodes, at der har været op mod 10.000 søulykker ved de nordjyske kyster. Nogle få handelsskibe er nævnt - blot en promille af det totale antal.

Orlogsskibe fra mange forskellige nationer ligger også indlejret i sandet i på havbunden, dog ikke i samme antal. Orlogsskibenes forlis sidder i stedet mere fast i befolkningens bevidsthed, idet var større skibe, der forliste - ofte med adskillige omkomne til følge, hvilket virkelig satte sig spor i kystsamfundene.

  • Marinarkæologi
  • Marinarkæologi